fredag den 31. oktober 2008
En nydansker fylder 60 Referat
(Politiken 22.03.08)
Retskrivningsreformen 1948 fik nyt bogstav Å. Samtidig sløjfede man de store begyndelesbogstaver i navneord og bogstavet D i skulle og ville.
Professor Paul V. Rubow kaldte det "En ortografisk vanskabning".
Æ og Ø har eksisteret i det danske skiftsprog siden 100-tallet. og man har forsøgt at få bolle-å indført i alfabetet siden midten af 1700-tallet.
Svenskerne har brugt å siden 1400-tallet, Norge indførte bogstavet i 1917. Der blev i mange år forsøgt at få å indskrevet i alfabetet og grunden til at det endeligt lykkedes var at vi i Danmark hellere ville ligen de nordiske lande frem for at have retningslinier til fælles med Tyskland. Det kan beskrives som en efter krigstids beslutning.
Mange var imod og protesterede ved at hænge plakater op overalt.
Dansk Sprogværn var imod å og i 1959 fremstillede de en plakat til støtte for Åbenrå "Byens navn er Aabenraa uden svenske Boller paa"
I 1960 lavede de endnu en plakat, hvor bolle-å hang og dinglede i en galge.
I 1953 udkom Nudansk Ordbog med å forrest i alfabetet, men i 1955 bekendtgjorde undervisningsminister Julius Bomholt at å skulle stå sidst i alfabetet.
Nu er der igen "problemer" med å, da bogstavet, sammen med æ og ø, volder problemer på nettet.
Reformen i 1948 blev af mange opfattet som forræderisk og kulturfjendsk.
Retskrivningsreformen 1948 fik nyt bogstav Å. Samtidig sløjfede man de store begyndelesbogstaver i navneord og bogstavet D i skulle og ville.
Professor Paul V. Rubow kaldte det "En ortografisk vanskabning".
Æ og Ø har eksisteret i det danske skiftsprog siden 100-tallet. og man har forsøgt at få bolle-å indført i alfabetet siden midten af 1700-tallet.
Svenskerne har brugt å siden 1400-tallet, Norge indførte bogstavet i 1917. Der blev i mange år forsøgt at få å indskrevet i alfabetet og grunden til at det endeligt lykkedes var at vi i Danmark hellere ville ligen de nordiske lande frem for at have retningslinier til fælles med Tyskland. Det kan beskrives som en efter krigstids beslutning.
Mange var imod og protesterede ved at hænge plakater op overalt.
Dansk Sprogværn var imod å og i 1959 fremstillede de en plakat til støtte for Åbenrå "Byens navn er Aabenraa uden svenske Boller paa"
I 1960 lavede de endnu en plakat, hvor bolle-å hang og dinglede i en galge.
I 1953 udkom Nudansk Ordbog med å forrest i alfabetet, men i 1955 bekendtgjorde undervisningsminister Julius Bomholt at å skulle stå sidst i alfabetet.
Nu er der igen "problemer" med å, da bogstavet, sammen med æ og ø, volder problemer på nettet.
Reformen i 1948 blev af mange opfattet som forræderisk og kulturfjendsk.
torsdag den 30. oktober 2008
Sam...ta...le? - Ej blot til lyst Referat
(Politiken 120699 Kim Rasmussen og Søren Smidt)
Man kan nu tale gratis i mobiltelefon, hvis man har givet tilladelse til at blive afbrudt af reklamer under samtalen.
De mener at der er konsekvenser for børn og unge, for samtale og for demokrati ved de sponsorerede telefonsamtaler. Man skal ved oprettelsen oplyse om private forhold om sig selv. Dvs. man bliver registreret.
Desuden er der begrænsninger: Man må kun tale i reklametelefonen 15 min. om dagen uden for arbejdstiden. Hvad der er økonomisk gratis betales med sociale og individuelle priser.
Der er meget fokus på børnene i denne sammenhæng. Reklamebranchen bruger begreberne "pester-power" el. "plagemagt", der handler om at få børnene til at plage forældrene om bestemte varer.
Produktet appelere især til dem, der ikke har mange økonomiske midler.
I teksten nævnes status, prestige og identitet i børnegrupper. Det at stå udenfor i en gruppe kan være en ekstra motivation til at vælge den "gratis" telefon.
Forfatterne mener at afbrydelse i en demokratisk samtalekultur er udtryk for disrespekt for personen og respektløshed overfor samtalens form og indhold.
Den afbrudte samtale berører: 1) samtalebetingelserne, 2) frihedsmulighederne, 3) forholdet mellem privat-offentlig.
De ansvarlige: Reklamefolk og udbydere, politikerne, forskerne og forældrene.
Den sidste linie lyder således: Støt samtalens mulighed og sig nej tak til respektløse afbrydelser.
Man kan nu tale gratis i mobiltelefon, hvis man har givet tilladelse til at blive afbrudt af reklamer under samtalen.
De mener at der er konsekvenser for børn og unge, for samtale og for demokrati ved de sponsorerede telefonsamtaler. Man skal ved oprettelsen oplyse om private forhold om sig selv. Dvs. man bliver registreret.
Desuden er der begrænsninger: Man må kun tale i reklametelefonen 15 min. om dagen uden for arbejdstiden. Hvad der er økonomisk gratis betales med sociale og individuelle priser.
Der er meget fokus på børnene i denne sammenhæng. Reklamebranchen bruger begreberne "pester-power" el. "plagemagt", der handler om at få børnene til at plage forældrene om bestemte varer.
Produktet appelere især til dem, der ikke har mange økonomiske midler.
I teksten nævnes status, prestige og identitet i børnegrupper. Det at stå udenfor i en gruppe kan være en ekstra motivation til at vælge den "gratis" telefon.
Forfatterne mener at afbrydelse i en demokratisk samtalekultur er udtryk for disrespekt for personen og respektløshed overfor samtalens form og indhold.
Den afbrudte samtale berører: 1) samtalebetingelserne, 2) frihedsmulighederne, 3) forholdet mellem privat-offentlig.
De ansvarlige: Reklamefolk og udbydere, politikerne, forskerne og forældrene.
Den sidste linie lyder således: Støt samtalens mulighed og sig nej tak til respektløse afbrydelser.
onsdag den 29. oktober 2008
Korte SMS - tekstbeskeder skaber nærvær Referat
Ifølge to australske forskere (Peter B. White og Naomi Rosh White)i medier ogsociologi får mobiltelefonen os til at føle os hjemme samtidig med at vi er i en anden del af verden. De har foretaget en stikprøveundersøgelse ved interviewe et udpluk af rejsende i New Zeeland om brugen af telefoner under udlandsophold.
Udlandssamtaler er dyre, sms beskeder er billige derfor er det dem der bliver brugt.
SMS kan bruges som spontan kontakt.
Peter B White og Naomi Rosh White mener at en SMS besked ofte har karakter af ikke at handle om noget. SMS beskederne giver os mulighed for at være i et forhold, hvor man er fysisk fraværende.
Det er ikke kun når vi er på udlandsrejse vi benytter sms, også i eks. et tog eller en bus skaber viet symbolsk nærvær. En SMS formindsker den mentale afstand og forlænger nærværet der får os til at føle os trygge og hjemme.
(Birgitte Raben: Smileys:Cul8r*. Korte SMS .tekstbeskeder skaber nærvær, Politiken 12.11.2005)
Udlandssamtaler er dyre, sms beskeder er billige derfor er det dem der bliver brugt.
SMS kan bruges som spontan kontakt.
Peter B White og Naomi Rosh White mener at en SMS besked ofte har karakter af ikke at handle om noget. SMS beskederne giver os mulighed for at være i et forhold, hvor man er fysisk fraværende.
Det er ikke kun når vi er på udlandsrejse vi benytter sms, også i eks. et tog eller en bus skaber viet symbolsk nærvær. En SMS formindsker den mentale afstand og forlænger nærværet der får os til at føle os trygge og hjemme.
(Birgitte Raben: Smileys:Cul8r*. Korte SMS .tekstbeskeder skaber nærvær, Politiken 12.11.2005)
søndag den 26. oktober 2008
Carsten Jessen, referat
Simultane dialoger.
Carsten Jessen, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Carsten Jessen kommer med et eksempel på en skole , der fratog eleverne deres mobiltelefoner når der foregik undervisning, med den begrundelse at eleverne ikke var nærværende noknde nok i skolens sociale liv, når de altid kommunikerede i mobiltelefonerne.
Carsten Jessen mener at man fortolker de unges adfærdsmønstre overfladiske ved at sige at de kun kan koncentrere sig i lidt tid af gangen. Han henviser til at det er en generationsforskel og ikke andet.
Carsten Jessen mener at de unge netop er gode til at anvende de nye kommunikationsmedier til at skabe gode sociale relationer. Med alt hvad de unge foretager sig i mange forskellige rum, mener Carsten Jessen at de unge er dygtige at holde styr mange sociale relationer via eks. mobiltelefonen.
De unge har ifølge Carsten Jessen en fornem koncentrationsevne. De kan holde styr på flere samtaler på en gang og stadig lave lektier og se tv. Dette er hvad Carsten Jessen beskriver som simultane dialoger.
Carsten Jessen, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Carsten Jessen kommer med et eksempel på en skole , der fratog eleverne deres mobiltelefoner når der foregik undervisning, med den begrundelse at eleverne ikke var nærværende noknde nok i skolens sociale liv, når de altid kommunikerede i mobiltelefonerne.
Carsten Jessen mener at man fortolker de unges adfærdsmønstre overfladiske ved at sige at de kun kan koncentrere sig i lidt tid af gangen. Han henviser til at det er en generationsforskel og ikke andet.
Carsten Jessen mener at de unge netop er gode til at anvende de nye kommunikationsmedier til at skabe gode sociale relationer. Med alt hvad de unge foretager sig i mange forskellige rum, mener Carsten Jessen at de unge er dygtige at holde styr mange sociale relationer via eks. mobiltelefonen.
De unge har ifølge Carsten Jessen en fornem koncentrationsevne. De kan holde styr på flere samtaler på en gang og stadig lave lektier og se tv. Dette er hvad Carsten Jessen beskriver som simultane dialoger.
Emma Gad, referat
Emma Gad har i takt og tone et kort afsnit om telefonering (8 afsnit). Heri beskriver hun på hvilken måde telefonering kan være til gene for de mennesker man fysisk er i et rum med. Eks. når man har gæster, hvor hun anbefaler enten ikke at tage telefonen eller tage den og kort fortælle at man har gæster og gerne må ringe senere.
Emma Gad bruger ordet TELEFONHØFLIGHED og anbefaler at man taler kort og præcist for at der ikke opstår misforståelser. Som hun siger: Hvis de siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se på Deres ansigt, at De ikke mener det saa slemt.
Egen kommentar:
Jeg kan snart ikke holde igen. Det er simpelthen så morsomt. Damen har jo ret, men det er et sprog så fjernt fra det vi bruger i vore dage. Vi må overveje om ikke vi burde kigge i takt og tone ind imellem, for der er da ikke noget mere uhøfligt at sidde ag sende sms og snakke i telefon når man enten er på besøg eller har gæster.
Hands up for Emma Gad.
Emma Gad bruger ordet TELEFONHØFLIGHED og anbefaler at man taler kort og præcist for at der ikke opstår misforståelser. Som hun siger: Hvis de siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se på Deres ansigt, at De ikke mener det saa slemt.
Egen kommentar:
Jeg kan snart ikke holde igen. Det er simpelthen så morsomt. Damen har jo ret, men det er et sprog så fjernt fra det vi bruger i vore dage. Vi må overveje om ikke vi burde kigge i takt og tone ind imellem, for der er da ikke noget mere uhøfligt at sidde ag sende sms og snakke i telefon når man enten er på besøg eller har gæster.
Hands up for Emma Gad.
Abonner på:
Opslag (Atom)
