torsdag den 30. oktober 2008

Sam...ta...le? - Ej blot til lyst Referat

(Politiken 120699 Kim Rasmussen og Søren Smidt)

Man kan nu tale gratis i mobiltelefon, hvis man har givet tilladelse til at blive afbrudt af reklamer under samtalen.
De mener at der er konsekvenser for børn og unge, for samtale og for demokrati ved de sponsorerede telefonsamtaler. Man skal ved oprettelsen oplyse om private forhold om sig selv. Dvs. man bliver registreret.
Desuden er der begrænsninger: Man må kun tale i reklametelefonen 15 min. om dagen uden for arbejdstiden. Hvad der er økonomisk gratis betales med sociale og individuelle priser.
Der er meget fokus på børnene i denne sammenhæng. Reklamebranchen bruger begreberne "pester-power" el. "plagemagt", der handler om at få børnene til at plage forældrene om bestemte varer.
Produktet appelere især til dem, der ikke har mange økonomiske midler.
I teksten nævnes status, prestige og identitet i børnegrupper. Det at stå udenfor i en gruppe kan være en ekstra motivation til at vælge den "gratis" telefon.
Forfatterne mener at afbrydelse i en demokratisk samtalekultur er udtryk for disrespekt for personen og respektløshed overfor samtalens form og indhold.

Den afbrudte samtale berører: 1) samtalebetingelserne, 2) frihedsmulighederne, 3) forholdet mellem privat-offentlig.
De ansvarlige: Reklamefolk og udbydere, politikerne, forskerne og forældrene.
Den sidste linie lyder således: Støt samtalens mulighed og sig nej tak til respektløse afbrydelser.

Ingen kommentarer: