En nydansker fylder 60 Referat

(Politiken 22.03.08)

Retskrivningsreformen 1948 fik nyt bogstav Å. Samtidig sløjfede man de store begyndelesbogstaver i navneord og bogstavet D i skulle og ville.
Professor Paul V. Rubow kaldte det "En ortografisk vanskabning".
Æ og Ø har eksisteret i det danske skiftsprog siden 100-tallet. og man har forsøgt at få bolle-å indført i alfabetet siden midten af 1700-tallet.
Svenskerne har brugt å siden 1400-tallet, Norge indførte bogstavet i 1917. Der blev i mange år forsøgt at få å indskrevet i alfabetet og grunden til at det endeligt lykkedes var at vi i Danmark hellere ville ligen de nordiske lande frem for at have retningslinier til fælles med Tyskland. Det kan beskrives som en efter krigstids beslutning.
Mange var imod og protesterede ved at hænge plakater op overalt.
Dansk Sprogværn var imod å og i 1959 fremstillede de en plakat til støtte for Åbenrå "Byens navn er Aabenraa uden svenske Boller paa"
I 1960 lavede de endnu en plakat, hvor bolle-å hang og dinglede i en galge.
I 1953 udkom Nudansk Ordbog med å forrest i alfabetet, men i 1955 bekendtgjorde undervisningsminister Julius Bomholt at å skulle stå sidst i alfabetet.
Nu er der igen "problemer" med å, da bogstavet, sammen med æ og ø, volder problemer på nettet.
Reformen i 1948 blev af mange opfattet som forræderisk og kulturfjendsk.