søndag den 7. december 2008
fredag den 5. december 2008
torsdag den 4. december 2008
Aktivitet 3
Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde
Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde?
Den faglig begrundede opfattelse får vi ved at være veldokumenterede i form af alt det
faglitteratur og forskningsbaserede rapporter og artikler vi på studiet får adgang til.Siden hen kommer den faglig begrundede opfattelse også iform af erfaringer med det daglige arbejde.
Den almindelige mening har og får vi hvis vi bare lader os nøjes,men for at kunne få faglig begrundede opfattelser må vi stille spørgsmålstegn ved holdninger og meninger, undersøge forholdene og forskning, deraf får vi en bredere viden og vil være istand til at begrunde fagligt for vores meninger opfattelser.
Man kan også spørge sig selv om vi skal overbevise andre om vores meninger er de rette eller skal vi mødes i hinandens meninger.
Hvad er forskellen på "den almindelige mening" og de faglige begrundede opfattelser, der må ligge til grund for pædagogprofessionen/pædagogens arbejde?
Den faglig begrundede opfattelse får vi ved at være veldokumenterede i form af alt det
faglitteratur og forskningsbaserede rapporter og artikler vi på studiet får adgang til.Siden hen kommer den faglig begrundede opfattelse også iform af erfaringer med det daglige arbejde.
Den almindelige mening har og får vi hvis vi bare lader os nøjes,men for at kunne få faglig begrundede opfattelser må vi stille spørgsmålstegn ved holdninger og meninger, undersøge forholdene og forskning, deraf får vi en bredere viden og vil være istand til at begrunde fagligt for vores meninger opfattelser.
Man kan også spørge sig selv om vi skal overbevise andre om vores meninger er de rette eller skal vi mødes i hinandens meninger.
mandag den 24. november 2008
onsdag den 19. november 2008
Det kriminalpræventive Råd og Red barnets Sikker Chat side
Linket til overskriften er her
"DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD OG RED BARNETS ARBEJDEBåde Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet arbejder for at forebygge overgreb på børn. Det Kriminalpræventive RådEt væsentligt arbejdsområde for Det Kriminalpræventive Råd er at rådgive om, hvordan man giver børn og unge de bedste opvækstvilkår - fri af kriminalitet. Derfor har det igennem mange år også været vigtigt for rådet at sætte fokus på seksuelt misbrug af børn. Overgreb mod børnRådet har siden 1993 udgivet håndbogen "Overgreb mod børn", som særligt retter sig mod fagfolk, der arbejder med børn og unge. Bogen beskriver bl.a. hvilke signaler man skal være opmærksom på, hvis man har mistanke om at et barn har været udsat for overgreb. Man kan desuden finde en beskrivelse af lovgivningen på området og kravene til underretning af de sociale myndigheder. "Overgreb mod børn" bruges blandt andet som lærebog på mange seminarier. Misbrug via nettetI starten af år 2000 blev rådet kontaktet af Rigspolitiets IT-afdeling, som havde konstateret en stigning i henvendelser fra forældre, der mente at deres børn havde været udsat for krænkelser på nettet - og specielt i chatrooms. Det var baggrunden for, at rådet udarbejdede kampagnen "Sikker Chat" med gode råd til børn om, hvordan man chatter "sikkert" på nettet. Læs mere om rådets arbejdsområder på www.dkr.dk. Red BarnetRed Barnet kæmper for udsatte børns rettigheder med udgangspunkt i FNs Børnekonvention. Overgreb mod børn på internettetInternet-sikkerhed kom på Red Barnets program samtidig med at spredningen af børnepornografi via internettet begyndte at blive et alvorligt problem sidst i 1990'erne. Red Barnet åbnede i 1998 den første danske hotline til anmeldelse af overgrebsbilleder observeret på internettet. Sideløbende med denne indsats, har Red Barnet siden 2001 lavet oplysningsarbejde om online-sikkerhed for børn og unge. Midler fra EU og SocialministerietRed Barnet modtager midler fra både EU og Socialministeriet til en opprioritering af indsatsen mod seksuelt misbrug af børn via internettet. Midlerne gør det muligt for Red Barnet at lave grundige analyser af problemerne med pornografi med børn på nettet samt at deltage i internationalt samarbejde. Red Barnets generelle oplysningsarbejde om sikker chat er ligeledes finansieret af Socialministeriet og EU. "
"DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD OG RED BARNETS ARBEJDEBåde Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet arbejder for at forebygge overgreb på børn. Det Kriminalpræventive RådEt væsentligt arbejdsområde for Det Kriminalpræventive Råd er at rådgive om, hvordan man giver børn og unge de bedste opvækstvilkår - fri af kriminalitet. Derfor har det igennem mange år også været vigtigt for rådet at sætte fokus på seksuelt misbrug af børn. Overgreb mod børnRådet har siden 1993 udgivet håndbogen "Overgreb mod børn", som særligt retter sig mod fagfolk, der arbejder med børn og unge. Bogen beskriver bl.a. hvilke signaler man skal være opmærksom på, hvis man har mistanke om at et barn har været udsat for overgreb. Man kan desuden finde en beskrivelse af lovgivningen på området og kravene til underretning af de sociale myndigheder. "Overgreb mod børn" bruges blandt andet som lærebog på mange seminarier. Misbrug via nettetI starten af år 2000 blev rådet kontaktet af Rigspolitiets IT-afdeling, som havde konstateret en stigning i henvendelser fra forældre, der mente at deres børn havde været udsat for krænkelser på nettet - og specielt i chatrooms. Det var baggrunden for, at rådet udarbejdede kampagnen "Sikker Chat" med gode råd til børn om, hvordan man chatter "sikkert" på nettet. Læs mere om rådets arbejdsområder på www.dkr.dk. Red BarnetRed Barnet kæmper for udsatte børns rettigheder med udgangspunkt i FNs Børnekonvention. Overgreb mod børn på internettetInternet-sikkerhed kom på Red Barnets program samtidig med at spredningen af børnepornografi via internettet begyndte at blive et alvorligt problem sidst i 1990'erne. Red Barnet åbnede i 1998 den første danske hotline til anmeldelse af overgrebsbilleder observeret på internettet. Sideløbende med denne indsats, har Red Barnet siden 2001 lavet oplysningsarbejde om online-sikkerhed for børn og unge. Midler fra EU og SocialministerietRed Barnet modtager midler fra både EU og Socialministeriet til en opprioritering af indsatsen mod seksuelt misbrug af børn via internettet. Midlerne gør det muligt for Red Barnet at lave grundige analyser af problemerne med pornografi med børn på nettet samt at deltage i internationalt samarbejde. Red Barnets generelle oplysningsarbejde om sikker chat er ligeledes finansieret af Socialministeriet og EU. "
SAFT
SAFT - Safety, Awareness, Facts and Tools – er et projekt om sikkerhed på Internettet for børn og unge.
"Projektet løb i perioden 1. september 2002 - 1. april 2004, og var støttet af EU’s aktionsplan for sikker brug af Internettet. SAFT-projektet indeholder en forskningsundersøgelse og en informationskampagne. Forskningsundersøgelsen har kortlagt forældres viden om børns brug af Internettet og undersøgt børns brug af Internettet. På baggrund af forskningsundersøgelsen er udformet informationskampagner, der henvender sig til børn, unge, forældre og lærere. På webportalen ligger blandt andet undervisningsmateriale og de gode råd til forældre, Sikker Surf - 10 Tips. "
"Projektet løb i perioden 1. september 2002 - 1. april 2004, og var støttet af EU’s aktionsplan for sikker brug af Internettet. SAFT-projektet indeholder en forskningsundersøgelse og en informationskampagne. Forskningsundersøgelsen har kortlagt forældres viden om børns brug af Internettet og undersøgt børns brug af Internettet. På baggrund af forskningsundersøgelsen er udformet informationskampagner, der henvender sig til børn, unge, forældre og lærere. På webportalen ligger blandt andet undervisningsmateriale og de gode råd til forældre, Sikker Surf - 10 Tips. "
Medierådet
Her ligger linket til Medierådet for børn og unge.
"FAKTA:
Medierådet for Børn og Unge Medierådet for Børn og Unge er nedsat af Kulturministeriet og har de opgaver, som tidligere blev løst af Statens Filmcensur. Medierådets primære opgave er at klassificere film og DVD for børn over henholdsvis 11 eller 15 år. Herudover har rådet en forpligtelse til at vejlede omkring børns brug af film og computerspil. "
"FAKTA:
Medierådet for Børn og Unge Medierådet for Børn og Unge er nedsat af Kulturministeriet og har de opgaver, som tidligere blev løst af Statens Filmcensur. Medierådets primære opgave er at klassificere film og DVD for børn over henholdsvis 11 eller 15 år. Herudover har rådet en forpligtelse til at vejlede omkring børns brug af film og computerspil. "
Hvad siger medierne om Arto?
Først og fremmest er jeg målløs..... Jeg søger på infomedia på artikler omhandlende Arto, det er jo helt vanvittigt. Da jeg nåede ca. 3 mdr. tilbage i tiden var jeg allerede oppe på over 50 artikler.
Jeg må sige at Ekstra Bladet er "vild og blodig" når det omhandler forfærdeligheder på Arto.
Hovedparten af hvad der skrives om er pædofili, sex og mobning. - ikke ret meget positivt.
Ind i mellem er der så en erhverspraktikant fra en skole der har skrevet en artikel med positiv konklusion, men de forsvinder lidt i mængden af alt det andet.
Jeg har også lagt mærke til en sag fra Fyn, hvor politiet benytter Arto til at opklare en forbrydelse. Det virker på mig som et signal om at politiet også søger informationer de steder, hvor de unge færdes, hvilket på en mor til to kommende teenagere som mig virker betryggende.
Jeg tror desværre at det tit er overskrifterne der sælger aviserne og jo mere farverige og forargende de er jo bedre sælger de.
Ekstra Bladet forsøger så ind i mellem at inddrage Mimi Jacobsen fra Red Barnet for virkelig at få noget pondus bag artiklerne. Mit spørgsmål er jo så om hun inden hun kommenterer på de enkelte sager har undersøgt om der er hold i påstandene?
Jeg har jo ikke undersøgt det og forholder mig negativt til Ekstra Bladet i dette indlæg, men det er så min egen personlige intuition og som blogejer kan jeg jo heldigvis skrive næsten alt hvad jeg lyster...............
Det må ikke være nemt at være politiker el. lign der hele tiden skal tage stilling til hvad som helst og stadig have styr på alle detaljer.......
Kan godt forstå at udtrykket: Ingen kommentar på nuværende tidspunkt" bliver benyttet ofte.
Hvis man skulle overføre det til vores pædagogiske arbejde er det vigtigt at man eks. ved udsatte børn har styr på fakta og ikke handler ud fra følelser alene. Når Bourdieu taler om Doxa skal man som pædagog passe på ikke at være i et rum, hvor alle i frokoststuen er enige, men begynde at stille ? til den pædagogik, eller mangel på, man ønsker.
Eks. Hvis et barn altid kommer uden regntøj og er møgbeskidt, istedet for at tale om dårlige forældre der har for travlt , kunne man tale om hvad vi i institutionen kunne gøre her og nu for barnet for at det oplever en positiv hverdag. Kunne man evt. have et ekstra sæt regntøj? Værre er problemet ikke.
Kan i følge mig derude???
Jeg må sige at Ekstra Bladet er "vild og blodig" når det omhandler forfærdeligheder på Arto.
Hovedparten af hvad der skrives om er pædofili, sex og mobning. - ikke ret meget positivt.
Ind i mellem er der så en erhverspraktikant fra en skole der har skrevet en artikel med positiv konklusion, men de forsvinder lidt i mængden af alt det andet.
Jeg har også lagt mærke til en sag fra Fyn, hvor politiet benytter Arto til at opklare en forbrydelse. Det virker på mig som et signal om at politiet også søger informationer de steder, hvor de unge færdes, hvilket på en mor til to kommende teenagere som mig virker betryggende.
Jeg tror desværre at det tit er overskrifterne der sælger aviserne og jo mere farverige og forargende de er jo bedre sælger de.
Ekstra Bladet forsøger så ind i mellem at inddrage Mimi Jacobsen fra Red Barnet for virkelig at få noget pondus bag artiklerne. Mit spørgsmål er jo så om hun inden hun kommenterer på de enkelte sager har undersøgt om der er hold i påstandene?
Jeg har jo ikke undersøgt det og forholder mig negativt til Ekstra Bladet i dette indlæg, men det er så min egen personlige intuition og som blogejer kan jeg jo heldigvis skrive næsten alt hvad jeg lyster...............
Det må ikke være nemt at være politiker el. lign der hele tiden skal tage stilling til hvad som helst og stadig have styr på alle detaljer.......
Kan godt forstå at udtrykket: Ingen kommentar på nuværende tidspunkt" bliver benyttet ofte.
Hvis man skulle overføre det til vores pædagogiske arbejde er det vigtigt at man eks. ved udsatte børn har styr på fakta og ikke handler ud fra følelser alene. Når Bourdieu taler om Doxa skal man som pædagog passe på ikke at være i et rum, hvor alle i frokoststuen er enige, men begynde at stille ? til den pædagogik, eller mangel på, man ønsker.
Eks. Hvis et barn altid kommer uden regntøj og er møgbeskidt, istedet for at tale om dårlige forældre der har for travlt , kunne man tale om hvad vi i institutionen kunne gøre her og nu for barnet for at det oplever en positiv hverdag. Kunne man evt. have et ekstra sæt regntøj? Værre er problemet ikke.
Kan i følge mig derude???
søndag den 16. november 2008
Opsumering af Iagttagelser
Her ligges linket til Helens olpsumering af vores iagttagelser omkring folks forhold til deres mobiltelefon.
søndag den 9. november 2008
Bag om Arto
Linker lige til artiklen skrevet af Malene Charlotte Larsen Cand. mag. i Kommunikation, Ph.d.-studerende på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.
Hun beskriver bl.a Arto som et net mødested for unge.
Hun skriver også om hvordan det hele startede med Arto.
Læs hele artiklen her.
Hun beskriver bl.a Arto som et net mødested for unge.
Hun skriver også om hvordan det hele startede med Arto.
Læs hele artiklen her.
En tanke
Jeg sidder her og læser litteratur omhandlende Arto og ser sammenligninger til hvad jeg selv bruger noget af min tid på - nemlig
FACEBOOK
Nu har jeg jo endnu ikke sat mig helt ind i det der Arto endnu, men i en af de obligatoriske artikler
(ungdomsforskning // nr. 1 // Årg. 6 // april 2006) skrives der at Arto primært bruges til at holde venskaber ved lige. Dog skabes der også nye venskaber, men det gør der i og for sig også på Facebook.
Det kan så diskuteres/undersøges om ikke Facebook er for det lidt ældre publikum, hvor Arto er mere for teenagers? I don't know yet.....
Nu har jeg jo endnu ikke sat mig helt ind i det der Arto endnu, men i en af de obligatoriske artikler
(ungdomsforskning // nr. 1 // Årg. 6 // april 2006) skrives der at Arto primært bruges til at holde venskaber ved lige. Dog skabes der også nye venskaber, men det gør der i og for sig også på Facebook.
Det kan så diskuteres/undersøges om ikke Facebook er for det lidt ældre publikum, hvor Arto er mere for teenagers? I don't know yet.....
Hvad synes du om Arto?
Hvad jeg synes om Arto, ja jeg må nok indrømme at jeg ikke har det store kendskab dertil. Jeg ved at mine yngre fætre og kusiner bruger det meget, men til hvad aner jeg ikke.
Jeg har hørt om Arto igennem nyhederne, hvor der blev fortalt en masse negativt omkring Arto.
- man skal passe på sig selv i "cyberspace" da der er nogle ældre der har grimme bagtanker med de unge, især, piger. Det farlige ved Arto og andre chatsider er at man ikke er klar over, hvem man i princippet sidder og chatter med. En ældre pædofil mand kunne udgive sig for at være en jævnaldrende, så hvis brugeren af Arto ikke passer på med hvilke informationer de videregiver kan de evt. ende i noget de ikke kan overskue.
Arto er også blevet brugt til, har jeg hørt, at mobbe. Unge mennesker er ikke så varsomme med hvem de giver deres koder til og kan derigennem mobbe en anden bruger uden at vedkomne aner hvem den rigtige fofatter er.
Ærgeligt at det kun er det negative omkring Arto der primært bliver nævnt i pressen, jeg kan forestille mig at siden og dens brugere bliver beskyttet bedst muligt og mener at Helen nævnte ganske kort at Arto har været med til at fælde "Rudi".
Jeg glæder mig til at blive klogere på Arto, da jeg har en søn på 9 der jo højst sandsynlig vil være at træffe på Arto og nogle år. Det er rart at være på forkant så man kan råde og vejlede, uden at skræmme, sine børn når de færdes i Cyberspace.
Jeg har hørt om Arto igennem nyhederne, hvor der blev fortalt en masse negativt omkring Arto.
- man skal passe på sig selv i "cyberspace" da der er nogle ældre der har grimme bagtanker med de unge, især, piger. Det farlige ved Arto og andre chatsider er at man ikke er klar over, hvem man i princippet sidder og chatter med. En ældre pædofil mand kunne udgive sig for at være en jævnaldrende, så hvis brugeren af Arto ikke passer på med hvilke informationer de videregiver kan de evt. ende i noget de ikke kan overskue.
Arto er også blevet brugt til, har jeg hørt, at mobbe. Unge mennesker er ikke så varsomme med hvem de giver deres koder til og kan derigennem mobbe en anden bruger uden at vedkomne aner hvem den rigtige fofatter er.
Ærgeligt at det kun er det negative omkring Arto der primært bliver nævnt i pressen, jeg kan forestille mig at siden og dens brugere bliver beskyttet bedst muligt og mener at Helen nævnte ganske kort at Arto har været med til at fælde "Rudi".
Jeg glæder mig til at blive klogere på Arto, da jeg har en søn på 9 der jo højst sandsynlig vil være at træffe på Arto og nogle år. Det er rart at være på forkant så man kan råde og vejlede, uden at skræmme, sine børn når de færdes i Cyberspace.
Iagttagelser - mobiltelefoner
Jeg nævner ingen navne........
Jeg har observeret A og hendes mobilvaner. Man må sige at af en voksen dame har hun tilegnet sig mobiltelefonen 100%. Hun kan ikke leve uden. Har den på sig hele tiden og afslutter gerne en samtale over fastnet fordi der lige er en der ringer på mobilen. Dog skal lige siges at hun jo så ringer op igen, når hendes nysgerrighed er stillet. A kigger på displayet og er det en hun kender tager hun den og siger hej ...... Hvis ikke hun kender nr. bliver det en lille smule mere formelt og hun præsenterer sig pænt med hej det er A. Ud over samtale og sms bruger hun også lommeregner, kalender og spil på mobilen.
B har lige fået mobil og er stadig en lille smule usikker, men han har da fundet ud af at ringe. Mobilen bliver anvendt som den "gode gamle" fastnet og han er meget opmærksom på, hvor fokus ligger - dvs. den person der er i den anden ende. Han afslutter pænt og høfligt. Hans sms'er er til gengæld et større puslespil. Her bliver ordene stavet som de lyder og det gælder om at skrive så korte beskeder som muligt. Her bliver der også brugt "krudt" på at sende musik til kammerater over bluetooth og han er ikke så kræsen med hvem han udlevere sit nr. til og hvem han har i sin telefonbog. Han kan stadig glemme han har en mobiltelefon så den er endnu ikke blevet et redskab han ikke kan undvære.
C kan ikke leve uden mobilen. Hun bruger den som kalender og går aldrig nogen steder uden den. Den er lidt hendes bindeled til venner, familie og bekendte. Hun sender mange sms'er og er en "ørn" til at skrive lange beskeder på kort tid. Faktisk kan hun skrive med både højre og venstre og kan derfor samtidig med at hun sms'er foretage sig mange andre ting. Når hun tager telefonen siger hun Hej det er C uanset om det er personer hun kender eller om telefonnummeret umiddelbart ikke siger hende noget.
Jeg har observeret A og hendes mobilvaner. Man må sige at af en voksen dame har hun tilegnet sig mobiltelefonen 100%. Hun kan ikke leve uden. Har den på sig hele tiden og afslutter gerne en samtale over fastnet fordi der lige er en der ringer på mobilen. Dog skal lige siges at hun jo så ringer op igen, når hendes nysgerrighed er stillet. A kigger på displayet og er det en hun kender tager hun den og siger hej ...... Hvis ikke hun kender nr. bliver det en lille smule mere formelt og hun præsenterer sig pænt med hej det er A. Ud over samtale og sms bruger hun også lommeregner, kalender og spil på mobilen.
B har lige fået mobil og er stadig en lille smule usikker, men han har da fundet ud af at ringe. Mobilen bliver anvendt som den "gode gamle" fastnet og han er meget opmærksom på, hvor fokus ligger - dvs. den person der er i den anden ende. Han afslutter pænt og høfligt. Hans sms'er er til gengæld et større puslespil. Her bliver ordene stavet som de lyder og det gælder om at skrive så korte beskeder som muligt. Her bliver der også brugt "krudt" på at sende musik til kammerater over bluetooth og han er ikke så kræsen med hvem han udlevere sit nr. til og hvem han har i sin telefonbog. Han kan stadig glemme han har en mobiltelefon så den er endnu ikke blevet et redskab han ikke kan undvære.
C kan ikke leve uden mobilen. Hun bruger den som kalender og går aldrig nogen steder uden den. Den er lidt hendes bindeled til venner, familie og bekendte. Hun sender mange sms'er og er en "ørn" til at skrive lange beskeder på kort tid. Faktisk kan hun skrive med både højre og venstre og kan derfor samtidig med at hun sms'er foretage sig mange andre ting. Når hun tager telefonen siger hun Hej det er C uanset om det er personer hun kender eller om telefonnummeret umiddelbart ikke siger hende noget.
Mediekultur
(Dansk, kultur og kommunikation, et pædagogisk perspektiv: Mogens Sørensen)
Ref. af mediekultur s. 308-330 af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt
Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt vil i deres kap. om mediekultur prøve at professionalisere de holdninger pædagoger har til børns og unges mediebrug, samt det arbejde de udfører i med medier i deres profession.
Mediekonvergens[1]
For bare 50 år siden havde danskere kun 1 tv kanal og 2 radiokanaler. Man lyttede til Giro 413 om søndagen og gaderne var tomme når Leif Panduros dramaer blev vist på tv. Sådan er det ikke mere. I dag ser far sport, mor ser Nynne og på børneværelset står tv´et på MTV mens computeren er logget på Arto eller Warcraft suppleret med skype eller Messenger.
Medierne er mangfoldig idag, og er ikke kun koblet til hjemmet, men vi bærer det med os over alt, og vi er ikke længere afhængig af tid og sted.
Den største forandring er det paradigmeskifte der er sket i forholdet mellem afsender og modtager.
Medierne er blevet interaktive og brugerne er medproducenter af indholdet.
Mediepanikker
Børn og unge er dem der hurtigst tager nye medier til sig, og hver gang et nyt medie er dukket op, er der derfor opstået bekymring blandt de voksne.
Der har altid været mediepanik om filmen, tegneserierne, videoer og computerspil, og for tiden er det børnefælles skabet Arto der panikkes over.
Mens vi voksne ikke ligger under for effektteoriens direkte transport, anvendes teorien ikke desto mindre ofte i forklaringen på unges adfærd. Når en ung skyder og dræber skolekammerater, forklares det ofte som effekten af voldelige computerspil og film. Årsagen til at der mod bedrevidende gribes til en effektteoretisk forklaring er formentlig den at samfundet og forældrene undgår at bære ansvaret.
Det er desuden bekymrende at debatten udelukkende synes at omhandle beskyttelse af børnene, hvilket kun er den ene af de 3 rettigheder børn har iflg. FN´s børnerettighedskonvention.
De 2 andre rettigheder, ytringsfrihed og udøvelsen af denne.
Barnet skal have ytringsfrihed, denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videre give oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtlig skriftlig eller på tryl i form af kunst eller gennem hvilken som helst anden udtryksmåde barnet måtte vælge.
2. Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse begrænsninger, men kun sådanne som følger af lovgivningen, og som er nødvendige: (a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme;(b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden, folkesundhed eller sædelighed
(Red Barnet: FN´s Konvention om Barnets Rettigheder)[2]
Børn unge og medier
Computerspil som skyde spil dømmes ofte af voksne som useriøse ,men disse spil er spil hvor det er det sociale, der er det vigtigste, da der ikke anvendes mentale ressourcer til selv spillet ,men man kan fokusere på fællesskabet.
(Jessen 2005) Børn er stadig mere samen med jævnaldrende og voksne og stadig mindre sammen med børn i andre aldersgrupper. Det er i virkeligheden et radikalt kulturhistorisk brud, som vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af. Så langt vi kan se tilbage i menneskehedens historie, har ældre børn haft en central rolle for yngre børn, og børneflokken har altid været af stor betydning for børns mulighed for at indleve sig i den kultur de vokser op i.
En af kvaliteterne ved internetbaserede fællesskaber er netop at børn kan deltage på tværs af hinandens aldersgrupper og ikke mindst iagttage ældre børns aktiviteter. De voksne skal respektere og ikke overvåge børnenes aktiviteter, dermed ikke sagt der skal opstå en laissez-faire holdning til børnenes færden på nettet, men i stedet informere om hvordan man færdes sikkert.
Pædagogernes opgave i forhold til computerspil er andet end at holde styr på ’tur og tid’.
Det er vigtigt at pædagogen har forståelsen for legeværdien i et computerspil, og forståelsen for at en halv time ikke er tilstrækkelig.
Pædagogens vigtigste opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren og så bevæger vi os ind i kulturområdet med børnene, hvor den voksnes deltagelse er den altafgørende for at aktiviteten finder sted. Overlades de til sig selv så vil de næppe eksperimentere med egne fortællinger, fotos, lyd og musik.
Pædagogen må være aktiv producent af indhold på nettet, dels for at sikre lige vilkår for børnene, dels for at sikre alle bliver aktive og kreative computer og internetbrugere.
Da egne erfaringer og oplevelser er grundlag for en kvalificeret indsats vil der her blive gennemgået nogle få introduktioner til tilgængelige medier. 1) Flickr (egne fotos på nettet), 2) Delicious (dit online bibliotek), 3) Bloglines (dit personlige nyhedslæser), 4) blogs (personlig side på nettet).
Delicious[3]: sociale bogmærker:
Man kan dele bogmærker med andre personer og der er adgang til personlige bogmærker fra computere over hele verden. Man skal tilmelde sig og så kan man dermed installere et ikon I værktøjslinien i eks. Explorer. Når man ønsker at gemme en internet adresse klikkes på ikonet, og adressen gemmes I den personlige del.icio.us. Ved hvert link kan man se, hvem der ellers linker til samme side, og derved får man mulighed for at se adresserne som disse personer har gemt I del.icio.us. Adresserne kan tildeles ”tags”, hvilket kategoriserer linket.
Flickr[4]: et fotofællesskab på internettet:
Ved Flickr er der fokus på at dele billeder, dog kan man stadig gøre dem personlige, men det er de færreste der vælger dette. Billederne fra Flickr kan trækkes ind på en webside eller de kan sendes direkte til en blog. Også ved Flickr skal man tildele sine billeder ”tags”.
Weblogs (blog)
En blog skal opdateres jævnligt og indeholder som regel korte tekster. Man kan kommentere på indlæg i en blog og det gør derfor bloggen til et fællesskab med andre. Man kan linke til andre blogs el. interessante steder på nettet. Der er forskellige genrer, så der foreslås at man overvejer følgende inden man går i gang med at ”blogge”:
Hvad er dit formål med bloggen?
Skal det være et dagbogs-/logbogslignende indhold?
Eller et indhold af mere tematisk art?
Skal det være en personlig individuel blog?
Eller kollektiv blog, som du skriver sammen med andre?
Til studiebrug anbefales at gøre bloggen personlig, da man på den måde føler et ejerskab over bloggen, hvilket vil være en motivations faktor.
Som studerende vil det at Blogge være en refleksion over, hvordan den teoretiske viden man tilegner sig, udvikler sig personligt bliver synlig over for sig selv og andre.
Man kan blogge flere steder, men der anbefales at bruge Blogger der er ejet af Google og derfor er under konstant udvikling.
Bloglines[5]: nyhedslæser:
Ens egen nyhedsservice der overvåger alt lige fra Flickr til webblogs og websider. Den holder øje med når der sker noget nyt, nyheden bliver i nyhedslæseren indtil det passer dig at læse den. Når indlægget er læst forsvinder det fra nyhedslæseren. På denne måde slipper man for at gå forgæves.
Når man uploader fotos, billeder og tekster fra internettet er det vigtigt at kende til ophavsretten.
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten det fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
§2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstile eksemplarer af det og ed at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik (bekendtgørelsen af lov om ophavsret, 2006).
Hvis man tildeler sine fotos, musik eller tekst Creative Commons licens, afgiver man ikke ophavsretten, men kan tillade andre at arbejde videre med værket eller bruge det på egen blog.
[1] Konvergens betyder ifølge Gyldendals Fremmedordbog ”To liniers retning mod det samme punkt”. At konvergere betyder ”at løbe sammen, at være rettet mod det samme punkt”.
[2] http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=212
[3] http://del.icio.us/
[4] http://www.flickr.com/
[5] http://www.bloglines.com/
Ref. af mediekultur s. 308-330 af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt
Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt vil i deres kap. om mediekultur prøve at professionalisere de holdninger pædagoger har til børns og unges mediebrug, samt det arbejde de udfører i med medier i deres profession.
Mediekonvergens[1]
For bare 50 år siden havde danskere kun 1 tv kanal og 2 radiokanaler. Man lyttede til Giro 413 om søndagen og gaderne var tomme når Leif Panduros dramaer blev vist på tv. Sådan er det ikke mere. I dag ser far sport, mor ser Nynne og på børneværelset står tv´et på MTV mens computeren er logget på Arto eller Warcraft suppleret med skype eller Messenger.
Medierne er mangfoldig idag, og er ikke kun koblet til hjemmet, men vi bærer det med os over alt, og vi er ikke længere afhængig af tid og sted.
Den største forandring er det paradigmeskifte der er sket i forholdet mellem afsender og modtager.
Medierne er blevet interaktive og brugerne er medproducenter af indholdet.
Mediepanikker
Børn og unge er dem der hurtigst tager nye medier til sig, og hver gang et nyt medie er dukket op, er der derfor opstået bekymring blandt de voksne.
Der har altid været mediepanik om filmen, tegneserierne, videoer og computerspil, og for tiden er det børnefælles skabet Arto der panikkes over.
Mens vi voksne ikke ligger under for effektteoriens direkte transport, anvendes teorien ikke desto mindre ofte i forklaringen på unges adfærd. Når en ung skyder og dræber skolekammerater, forklares det ofte som effekten af voldelige computerspil og film. Årsagen til at der mod bedrevidende gribes til en effektteoretisk forklaring er formentlig den at samfundet og forældrene undgår at bære ansvaret.
Det er desuden bekymrende at debatten udelukkende synes at omhandle beskyttelse af børnene, hvilket kun er den ene af de 3 rettigheder børn har iflg. FN´s børnerettighedskonvention.
De 2 andre rettigheder, ytringsfrihed og udøvelsen af denne.
Barnet skal have ytringsfrihed, denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videre give oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtlig skriftlig eller på tryl i form af kunst eller gennem hvilken som helst anden udtryksmåde barnet måtte vælge.
2. Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse begrænsninger, men kun sådanne som følger af lovgivningen, og som er nødvendige: (a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme;(b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden, folkesundhed eller sædelighed
(Red Barnet: FN´s Konvention om Barnets Rettigheder)[2]
Børn unge og medier
Computerspil som skyde spil dømmes ofte af voksne som useriøse ,men disse spil er spil hvor det er det sociale, der er det vigtigste, da der ikke anvendes mentale ressourcer til selv spillet ,men man kan fokusere på fællesskabet.
(Jessen 2005) Børn er stadig mere samen med jævnaldrende og voksne og stadig mindre sammen med børn i andre aldersgrupper. Det er i virkeligheden et radikalt kulturhistorisk brud, som vi endnu ikke kender de fulde konsekvenser af. Så langt vi kan se tilbage i menneskehedens historie, har ældre børn haft en central rolle for yngre børn, og børneflokken har altid været af stor betydning for børns mulighed for at indleve sig i den kultur de vokser op i.
En af kvaliteterne ved internetbaserede fællesskaber er netop at børn kan deltage på tværs af hinandens aldersgrupper og ikke mindst iagttage ældre børns aktiviteter. De voksne skal respektere og ikke overvåge børnenes aktiviteter, dermed ikke sagt der skal opstå en laissez-faire holdning til børnenes færden på nettet, men i stedet informere om hvordan man færdes sikkert.
Pædagogernes opgave i forhold til computerspil er andet end at holde styr på ’tur og tid’.
Det er vigtigt at pædagogen har forståelsen for legeværdien i et computerspil, og forståelsen for at en halv time ikke er tilstrækkelig.
Pædagogens vigtigste opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren og så bevæger vi os ind i kulturområdet med børnene, hvor den voksnes deltagelse er den altafgørende for at aktiviteten finder sted. Overlades de til sig selv så vil de næppe eksperimentere med egne fortællinger, fotos, lyd og musik.
Pædagogen må være aktiv producent af indhold på nettet, dels for at sikre lige vilkår for børnene, dels for at sikre alle bliver aktive og kreative computer og internetbrugere.
Da egne erfaringer og oplevelser er grundlag for en kvalificeret indsats vil der her blive gennemgået nogle få introduktioner til tilgængelige medier. 1) Flickr (egne fotos på nettet), 2) Delicious (dit online bibliotek), 3) Bloglines (dit personlige nyhedslæser), 4) blogs (personlig side på nettet).
Delicious[3]: sociale bogmærker:
Man kan dele bogmærker med andre personer og der er adgang til personlige bogmærker fra computere over hele verden. Man skal tilmelde sig og så kan man dermed installere et ikon I værktøjslinien i eks. Explorer. Når man ønsker at gemme en internet adresse klikkes på ikonet, og adressen gemmes I den personlige del.icio.us. Ved hvert link kan man se, hvem der ellers linker til samme side, og derved får man mulighed for at se adresserne som disse personer har gemt I del.icio.us. Adresserne kan tildeles ”tags”, hvilket kategoriserer linket.
Flickr[4]: et fotofællesskab på internettet:
Ved Flickr er der fokus på at dele billeder, dog kan man stadig gøre dem personlige, men det er de færreste der vælger dette. Billederne fra Flickr kan trækkes ind på en webside eller de kan sendes direkte til en blog. Også ved Flickr skal man tildele sine billeder ”tags”.
Weblogs (blog)
En blog skal opdateres jævnligt og indeholder som regel korte tekster. Man kan kommentere på indlæg i en blog og det gør derfor bloggen til et fællesskab med andre. Man kan linke til andre blogs el. interessante steder på nettet. Der er forskellige genrer, så der foreslås at man overvejer følgende inden man går i gang med at ”blogge”:
Hvad er dit formål med bloggen?
Skal det være et dagbogs-/logbogslignende indhold?
Eller et indhold af mere tematisk art?
Skal det være en personlig individuel blog?
Eller kollektiv blog, som du skriver sammen med andre?
Til studiebrug anbefales at gøre bloggen personlig, da man på den måde føler et ejerskab over bloggen, hvilket vil være en motivations faktor.
Som studerende vil det at Blogge være en refleksion over, hvordan den teoretiske viden man tilegner sig, udvikler sig personligt bliver synlig over for sig selv og andre.
Man kan blogge flere steder, men der anbefales at bruge Blogger der er ejet af Google og derfor er under konstant udvikling.
Bloglines[5]: nyhedslæser:
Ens egen nyhedsservice der overvåger alt lige fra Flickr til webblogs og websider. Den holder øje med når der sker noget nyt, nyheden bliver i nyhedslæseren indtil det passer dig at læse den. Når indlægget er læst forsvinder det fra nyhedslæseren. På denne måde slipper man for at gå forgæves.
Når man uploader fotos, billeder og tekster fra internettet er det vigtigt at kende til ophavsretten.
§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten det fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.
§2. Ophavsretten medfører, med de i denne lov angivne indskrænkninger, eneret til at råde over værket ved at fremstile eksemplarer af det og ed at gøre det tilgængeligt for almenheden i oprindelig eller ændret skikkelse, i oversættelse, omarbejdelse i anden litteratur eller kunstart eller i anden teknik (bekendtgørelsen af lov om ophavsret, 2006).
Hvis man tildeler sine fotos, musik eller tekst Creative Commons licens, afgiver man ikke ophavsretten, men kan tillade andre at arbejde videre med værket eller bruge det på egen blog.
[1] Konvergens betyder ifølge Gyldendals Fremmedordbog ”To liniers retning mod det samme punkt”. At konvergere betyder ”at løbe sammen, at være rettet mod det samme punkt”.
[2] http://www.redbarnet.dk/Default.aspx?ID=212
[3] http://del.icio.us/
[4] http://www.flickr.com/
[5] http://www.bloglines.com/
Tyrranisk, men uundværlig, Telefonen i Danmark før 1920
(Tyrrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920 : Birgitte Wistoft)
Birgit har skrevet referatet her.
Birgit har skrevet referatet her.
torsdag den 6. november 2008
tirsdag den 4. november 2008
fredag den 31. oktober 2008
En nydansker fylder 60 Referat
(Politiken 22.03.08)
Retskrivningsreformen 1948 fik nyt bogstav Å. Samtidig sløjfede man de store begyndelesbogstaver i navneord og bogstavet D i skulle og ville.
Professor Paul V. Rubow kaldte det "En ortografisk vanskabning".
Æ og Ø har eksisteret i det danske skiftsprog siden 100-tallet. og man har forsøgt at få bolle-å indført i alfabetet siden midten af 1700-tallet.
Svenskerne har brugt å siden 1400-tallet, Norge indførte bogstavet i 1917. Der blev i mange år forsøgt at få å indskrevet i alfabetet og grunden til at det endeligt lykkedes var at vi i Danmark hellere ville ligen de nordiske lande frem for at have retningslinier til fælles med Tyskland. Det kan beskrives som en efter krigstids beslutning.
Mange var imod og protesterede ved at hænge plakater op overalt.
Dansk Sprogværn var imod å og i 1959 fremstillede de en plakat til støtte for Åbenrå "Byens navn er Aabenraa uden svenske Boller paa"
I 1960 lavede de endnu en plakat, hvor bolle-å hang og dinglede i en galge.
I 1953 udkom Nudansk Ordbog med å forrest i alfabetet, men i 1955 bekendtgjorde undervisningsminister Julius Bomholt at å skulle stå sidst i alfabetet.
Nu er der igen "problemer" med å, da bogstavet, sammen med æ og ø, volder problemer på nettet.
Reformen i 1948 blev af mange opfattet som forræderisk og kulturfjendsk.
Retskrivningsreformen 1948 fik nyt bogstav Å. Samtidig sløjfede man de store begyndelesbogstaver i navneord og bogstavet D i skulle og ville.
Professor Paul V. Rubow kaldte det "En ortografisk vanskabning".
Æ og Ø har eksisteret i det danske skiftsprog siden 100-tallet. og man har forsøgt at få bolle-å indført i alfabetet siden midten af 1700-tallet.
Svenskerne har brugt å siden 1400-tallet, Norge indførte bogstavet i 1917. Der blev i mange år forsøgt at få å indskrevet i alfabetet og grunden til at det endeligt lykkedes var at vi i Danmark hellere ville ligen de nordiske lande frem for at have retningslinier til fælles med Tyskland. Det kan beskrives som en efter krigstids beslutning.
Mange var imod og protesterede ved at hænge plakater op overalt.
Dansk Sprogværn var imod å og i 1959 fremstillede de en plakat til støtte for Åbenrå "Byens navn er Aabenraa uden svenske Boller paa"
I 1960 lavede de endnu en plakat, hvor bolle-å hang og dinglede i en galge.
I 1953 udkom Nudansk Ordbog med å forrest i alfabetet, men i 1955 bekendtgjorde undervisningsminister Julius Bomholt at å skulle stå sidst i alfabetet.
Nu er der igen "problemer" med å, da bogstavet, sammen med æ og ø, volder problemer på nettet.
Reformen i 1948 blev af mange opfattet som forræderisk og kulturfjendsk.
torsdag den 30. oktober 2008
Sam...ta...le? - Ej blot til lyst Referat
(Politiken 120699 Kim Rasmussen og Søren Smidt)
Man kan nu tale gratis i mobiltelefon, hvis man har givet tilladelse til at blive afbrudt af reklamer under samtalen.
De mener at der er konsekvenser for børn og unge, for samtale og for demokrati ved de sponsorerede telefonsamtaler. Man skal ved oprettelsen oplyse om private forhold om sig selv. Dvs. man bliver registreret.
Desuden er der begrænsninger: Man må kun tale i reklametelefonen 15 min. om dagen uden for arbejdstiden. Hvad der er økonomisk gratis betales med sociale og individuelle priser.
Der er meget fokus på børnene i denne sammenhæng. Reklamebranchen bruger begreberne "pester-power" el. "plagemagt", der handler om at få børnene til at plage forældrene om bestemte varer.
Produktet appelere især til dem, der ikke har mange økonomiske midler.
I teksten nævnes status, prestige og identitet i børnegrupper. Det at stå udenfor i en gruppe kan være en ekstra motivation til at vælge den "gratis" telefon.
Forfatterne mener at afbrydelse i en demokratisk samtalekultur er udtryk for disrespekt for personen og respektløshed overfor samtalens form og indhold.
Den afbrudte samtale berører: 1) samtalebetingelserne, 2) frihedsmulighederne, 3) forholdet mellem privat-offentlig.
De ansvarlige: Reklamefolk og udbydere, politikerne, forskerne og forældrene.
Den sidste linie lyder således: Støt samtalens mulighed og sig nej tak til respektløse afbrydelser.
Man kan nu tale gratis i mobiltelefon, hvis man har givet tilladelse til at blive afbrudt af reklamer under samtalen.
De mener at der er konsekvenser for børn og unge, for samtale og for demokrati ved de sponsorerede telefonsamtaler. Man skal ved oprettelsen oplyse om private forhold om sig selv. Dvs. man bliver registreret.
Desuden er der begrænsninger: Man må kun tale i reklametelefonen 15 min. om dagen uden for arbejdstiden. Hvad der er økonomisk gratis betales med sociale og individuelle priser.
Der er meget fokus på børnene i denne sammenhæng. Reklamebranchen bruger begreberne "pester-power" el. "plagemagt", der handler om at få børnene til at plage forældrene om bestemte varer.
Produktet appelere især til dem, der ikke har mange økonomiske midler.
I teksten nævnes status, prestige og identitet i børnegrupper. Det at stå udenfor i en gruppe kan være en ekstra motivation til at vælge den "gratis" telefon.
Forfatterne mener at afbrydelse i en demokratisk samtalekultur er udtryk for disrespekt for personen og respektløshed overfor samtalens form og indhold.
Den afbrudte samtale berører: 1) samtalebetingelserne, 2) frihedsmulighederne, 3) forholdet mellem privat-offentlig.
De ansvarlige: Reklamefolk og udbydere, politikerne, forskerne og forældrene.
Den sidste linie lyder således: Støt samtalens mulighed og sig nej tak til respektløse afbrydelser.
onsdag den 29. oktober 2008
Korte SMS - tekstbeskeder skaber nærvær Referat
Ifølge to australske forskere (Peter B. White og Naomi Rosh White)i medier ogsociologi får mobiltelefonen os til at føle os hjemme samtidig med at vi er i en anden del af verden. De har foretaget en stikprøveundersøgelse ved interviewe et udpluk af rejsende i New Zeeland om brugen af telefoner under udlandsophold.
Udlandssamtaler er dyre, sms beskeder er billige derfor er det dem der bliver brugt.
SMS kan bruges som spontan kontakt.
Peter B White og Naomi Rosh White mener at en SMS besked ofte har karakter af ikke at handle om noget. SMS beskederne giver os mulighed for at være i et forhold, hvor man er fysisk fraværende.
Det er ikke kun når vi er på udlandsrejse vi benytter sms, også i eks. et tog eller en bus skaber viet symbolsk nærvær. En SMS formindsker den mentale afstand og forlænger nærværet der får os til at føle os trygge og hjemme.
(Birgitte Raben: Smileys:Cul8r*. Korte SMS .tekstbeskeder skaber nærvær, Politiken 12.11.2005)
Udlandssamtaler er dyre, sms beskeder er billige derfor er det dem der bliver brugt.
SMS kan bruges som spontan kontakt.
Peter B White og Naomi Rosh White mener at en SMS besked ofte har karakter af ikke at handle om noget. SMS beskederne giver os mulighed for at være i et forhold, hvor man er fysisk fraværende.
Det er ikke kun når vi er på udlandsrejse vi benytter sms, også i eks. et tog eller en bus skaber viet symbolsk nærvær. En SMS formindsker den mentale afstand og forlænger nærværet der får os til at føle os trygge og hjemme.
(Birgitte Raben: Smileys:Cul8r*. Korte SMS .tekstbeskeder skaber nærvær, Politiken 12.11.2005)
søndag den 26. oktober 2008
Carsten Jessen, referat
Simultane dialoger.
Carsten Jessen, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Carsten Jessen kommer med et eksempel på en skole , der fratog eleverne deres mobiltelefoner når der foregik undervisning, med den begrundelse at eleverne ikke var nærværende noknde nok i skolens sociale liv, når de altid kommunikerede i mobiltelefonerne.
Carsten Jessen mener at man fortolker de unges adfærdsmønstre overfladiske ved at sige at de kun kan koncentrere sig i lidt tid af gangen. Han henviser til at det er en generationsforskel og ikke andet.
Carsten Jessen mener at de unge netop er gode til at anvende de nye kommunikationsmedier til at skabe gode sociale relationer. Med alt hvad de unge foretager sig i mange forskellige rum, mener Carsten Jessen at de unge er dygtige at holde styr mange sociale relationer via eks. mobiltelefonen.
De unge har ifølge Carsten Jessen en fornem koncentrationsevne. De kan holde styr på flere samtaler på en gang og stadig lave lektier og se tv. Dette er hvad Carsten Jessen beskriver som simultane dialoger.
Carsten Jessen, forsker ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
Carsten Jessen kommer med et eksempel på en skole , der fratog eleverne deres mobiltelefoner når der foregik undervisning, med den begrundelse at eleverne ikke var nærværende noknde nok i skolens sociale liv, når de altid kommunikerede i mobiltelefonerne.
Carsten Jessen mener at man fortolker de unges adfærdsmønstre overfladiske ved at sige at de kun kan koncentrere sig i lidt tid af gangen. Han henviser til at det er en generationsforskel og ikke andet.
Carsten Jessen mener at de unge netop er gode til at anvende de nye kommunikationsmedier til at skabe gode sociale relationer. Med alt hvad de unge foretager sig i mange forskellige rum, mener Carsten Jessen at de unge er dygtige at holde styr mange sociale relationer via eks. mobiltelefonen.
De unge har ifølge Carsten Jessen en fornem koncentrationsevne. De kan holde styr på flere samtaler på en gang og stadig lave lektier og se tv. Dette er hvad Carsten Jessen beskriver som simultane dialoger.
Emma Gad, referat
Emma Gad har i takt og tone et kort afsnit om telefonering (8 afsnit). Heri beskriver hun på hvilken måde telefonering kan være til gene for de mennesker man fysisk er i et rum med. Eks. når man har gæster, hvor hun anbefaler enten ikke at tage telefonen eller tage den og kort fortælle at man har gæster og gerne må ringe senere.
Emma Gad bruger ordet TELEFONHØFLIGHED og anbefaler at man taler kort og præcist for at der ikke opstår misforståelser. Som hun siger: Hvis de siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se på Deres ansigt, at De ikke mener det saa slemt.
Egen kommentar:
Jeg kan snart ikke holde igen. Det er simpelthen så morsomt. Damen har jo ret, men det er et sprog så fjernt fra det vi bruger i vore dage. Vi må overveje om ikke vi burde kigge i takt og tone ind imellem, for der er da ikke noget mere uhøfligt at sidde ag sende sms og snakke i telefon når man enten er på besøg eller har gæster.
Hands up for Emma Gad.
Emma Gad bruger ordet TELEFONHØFLIGHED og anbefaler at man taler kort og præcist for at der ikke opstår misforståelser. Som hun siger: Hvis de siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se på Deres ansigt, at De ikke mener det saa slemt.
Egen kommentar:
Jeg kan snart ikke holde igen. Det er simpelthen så morsomt. Damen har jo ret, men det er et sprog så fjernt fra det vi bruger i vore dage. Vi må overveje om ikke vi burde kigge i takt og tone ind imellem, for der er da ikke noget mere uhøfligt at sidde ag sende sms og snakke i telefon når man enten er på besøg eller har gæster.
Hands up for Emma Gad.
Abonner på:
Opslag (Atom)
