onsdag den 19. november 2008

Det kriminalpræventive Råd og Red barnets Sikker Chat side

Linket til overskriften er her

"DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD OG RED BARNETS ARBEJDEBåde Det Kriminalpræventive Råd og Red Barnet arbejder for at forebygge overgreb på børn. Det Kriminalpræventive RådEt væsentligt arbejdsområde for Det Kriminalpræventive Råd er at rådgive om, hvordan man giver børn og unge de bedste opvækstvilkår - fri af kriminalitet. Derfor har det igennem mange år også været vigtigt for rådet at sætte fokus på seksuelt misbrug af børn. Overgreb mod børnRådet har siden 1993 udgivet håndbogen "Overgreb mod børn", som særligt retter sig mod fagfolk, der arbejder med børn og unge. Bogen beskriver bl.a. hvilke signaler man skal være opmærksom på, hvis man har mistanke om at et barn har været udsat for overgreb. Man kan desuden finde en beskrivelse af lovgivningen på området og kravene til underretning af de sociale myndigheder. "Overgreb mod børn" bruges blandt andet som lærebog på mange seminarier. Misbrug via nettetI starten af år 2000 blev rådet kontaktet af Rigspolitiets IT-afdeling, som havde konstateret en stigning i henvendelser fra forældre, der mente at deres børn havde været udsat for krænkelser på nettet - og specielt i chatrooms. Det var baggrunden for, at rådet udarbejdede kampagnen "Sikker Chat" med gode råd til børn om, hvordan man chatter "sikkert" på nettet. Læs mere om rådets arbejdsområder på www.dkr.dk. Red BarnetRed Barnet kæmper for udsatte børns rettigheder med udgangspunkt i FNs Børnekonvention. Overgreb mod børn på internettetInternet-sikkerhed kom på Red Barnets program samtidig med at spredningen af børnepornografi via internettet begyndte at blive et alvorligt problem sidst i 1990'erne. Red Barnet åbnede i 1998 den første danske hotline til anmeldelse af overgrebsbilleder observeret på internettet. Sideløbende med denne indsats, har Red Barnet siden 2001 lavet oplysningsarbejde om online-sikkerhed for børn og unge. Midler fra EU og SocialministerietRed Barnet modtager midler fra både EU og Socialministeriet til en opprioritering af indsatsen mod seksuelt misbrug af børn via internettet. Midlerne gør det muligt for Red Barnet at lave grundige analyser af problemerne med pornografi med børn på nettet samt at deltage i internationalt samarbejde. Red Barnets generelle oplysningsarbejde om sikker chat er ligeledes finansieret af Socialministeriet og EU. "

1 kommentar:

kims sagde ...

Det er dejligt at se, at der er nogle der passer på de unge, godt skrevet mvh kims